Koreaoplevelser 2. del

Hej Alle,

Så har jeg næsten overlevet den 1. uge i Korea, og ikke mindst den første weekend helt på egen hånd. Lørdag blev tilbragt med at vade rundt i Seoul centrum, hvor vi nåede at se et gammelt palads (hvilket vides ikke), spadsere næsten den lige vej til toppen af den lokale bakke med udsigtstårn (Seoul Tower), der naturligvis viste sig at være lukket pga. renovering da vi storsvedende nåede toppen. Vejret var klamt og varmt, så det var skønt at opdage, at baren ikke var under renovering (omend den sandsynligvis i højere grad end Seoul Tower trængte til en kærlig hånd). Så vi fik lejlighed til at sidde med en stor kold øl og kigge ud over Seoul på en varm men overskyet dag.

Efterfølgende væltede vi ned ad bakken igen. Så nogle stendynge-monumenter og en stor edderkop på vejen ned, gik lidt vild, og endte så i Itaewon hvor alle amerikanerne bor. Her skulle der være muligheder for at gøre en god handel med kopi-mærkevarer. Men jeg syntes nu ikke der var noget synderligt spændende at købe. Der var i hvertfald fyldt med gadesælgere der solge sokker og andet skrammel.

Da vi havde haft en god oplevelse med kinesisk mad, valgte vi at tage på en kinesisk restaurant, der reklamerede med spicy chicken.... Og DET var den! :-) Heldigvis havde vi en øl ved hånden, som så kunne slukke den værste brand.

Søndag skulle vi endelig flytte til vores faste bopæl i Coop "hotellet". Vi burde have opfattet det som et dårligt tegn, da vores taxi-chauffør først kørte vild, derefter var ude af stand til at tage imod instruktioner fra tilfældige forbipasserende (men ret ivrig efter at høre vores mening om hvilken vej han skulle køre), og heller ikke forstod retningsbeskrivelsen da vi ringede direkte til hotellet og fik dem til at forklare på koreansk! Det tog så ca. en time at nå frem og endte med at koste 23000 won efter vores lille detour. Men så fik vi da set hele universitetsområdet, der i øvrigt var flot stort og grønt.

Endelig fremme, drøner op på værelset og åbner alle skabe m.m. for at se hvad der gemmer sig. Og det gør der så ikke - altså gemmer sig noget - ingen mikrobølgeovn, ingen køkkenredskaber, ingen viskestykke, shampoo, hårtørrer eller... internet! :-( Det sidste var afgjort det værste.

Det viser sig så, at jeg så afgjort har fået det bedste rum, på trods af alle manglerne. Godtnok er der store byggesjusk-huller i loftet efter monteringen af sprinkleranlægget, men bortset fra det, ser der pænt ud. I Mikkels værelse (også uden internet), bølger gulvet værre end et skib i havsnød og der lugter i øvrigt grimt. Florian har kun fået et lille bak-ind kammer.

Jeg håber ikke, at nogen af jer har fundet på at sende snail-mail herud, for det vil næppe nå frem før min boligsituation har stabiliseret sig lidt mere.

Offentlige toiletter - jeg sneg mig ind på handicaptoilettet (det andet "europæiske" toilet var i brug, og jeg er ikke så begejstret for hullerne), accepterede at der ikke var toiletpapir, men blev behageligt overrasket over,at der blev skyllet ud så snart jeg lettede måsen. Logikken virkede jo fint: Hvis du er handicappet kan du ikke selv bruge toiletpapiret, og derfor heller ikke selv skylle ud! :-)

Udenfor var der dog en automat, hvor man for 200 won kunne trække et stykke toiletpapir (i en højde, der bestemt heller ikke var handicapvenlig), men den så jeg naturligvis først bagefter.

Har du fået denne mail, selvom du hellere vil være fri - eller have flere billeder - eller ingen billeder? Eller kender nogen der også gerne vil have en mail? Så bare sig til!